Josefine Dolly
Power & Performance Coach

Carried by her - 3. oktober 2025
Hvor får du al din energi fra?
Det spørgsmål er det Power & Performance Coach, Josefine Dolly får stillet oftest. Hvis du allerede kender til Josefine, har du garenteret stillet dig det samme spørgsmål. I denne udgave af Carried by Her, giver Josefine dig svaret på dette.
eg elsker performance på højt niveau – når jeg fodrer min maskuline energi og lader den styre. Men for at det overhovedet kan lade sig gøre, er der noget helt essentielt, der skal være på plads. Noget jeg oplever, at mange kvinder i high performance glemmer:
At fylde sig selv op. At træde tilbage og læne sig blidt ind i den feminine energi.
For sandheden er, at maskulin energi og high performance ikke er bæredygtigt i længden, hvis vi aldrig besøger vores feminine energi – både kvinder og mænd. Hvis vi aldrig tillader os selv bare at være, uden at præstere.
I fuld bevidsthed starter mine dage altid med den feminine energi. Jeg har en morgenrutine, der får de fleste til at spærre øjnene op – men den fungerer for mig, og det er jo det vigtigste, ikke?
Lad mig fortælle – og måske inspirere dig lidt.
Min perfekte morgen varer tre timer (ja, jeg står op mellem 4.30 og 5). Uanset vejr eller årstid starter den med en tur til Dragør for at hoppe i bølgerne.
For nogle handler vinterbadning om at bevise, at de kan overkomme alt, når de kan klare kulden. For mig handler det om connection – til mig selv, til min krop, til mit indre. Med tæerne i sandet og bølgerne omkring mig, falder jeg direkte ud af hovedet og ned i kroppen.
Derefter tager jeg hjem, får et bad, laver min kaffe og sætter mig med min journal. Her stiller jeg altid mig selv to spørgsmål – i kærlighed til mig selv:
-
Hvordan har du det?
-
Hvordan kan du bedst støtte dig selv i dag?
Uanset om mit svar på det første er:
“Jeg har det helt fantastisk” eller “Mit hjerte gør ondt i dag” –
så giver spørgsmål nr. 2 mig muligheden for at løfte mig. Og derfra kan jeg gøre det, som er min superkraft.
For ligesom dig, så har jeg også en superpower. En superpower jeg aktivt vælger – hver eneste dag.
Hvis du ikke har arbejdet med journaling før, så er du virkelig in for a treat. Det er et simpelt, men kraftfuldt værktøj, som jeg vil anbefale alle at stifte bekendtskab med.
Læs hvordan du skaber din superpower under Career Weapons
Carried by her
Josefine Dolly

